Om mig – Hvem er jeg?



Jeg hedder Ann-Karina Wismarch og jeg er bl.a. stifter af Nikotinfrihed.dk.
Stifter af Nikotinfrihed – Succesrate på 90 %
Jeg har haft mere end 800 personer i forløb og min succesrate for rygestop er på 90 %. Jeg afholder nikotinstopkurser i særklasse i både kommunalt- og privatregi og i hele landet. Jeg er uddannet i “Røgfrit Liv” konceptet i Kræftens Bekæmpelse, samt konceptet “Små skridt for livet” hos Rygestopkonsulenterne ApS.
Efter mit eget rygestop i 2014, tog jeg uddannelsen som rygestopinstruktør, sagde mit job op i lægehuset og blev selvstændig rådgiver. Jeg har ikke fortrudt en eneste gang.
Min undervisning og rådgivning er præget af min egen videreudvikling og erfaring som storryger. På en blid, humoristisk, indfølende tilgang, kombineret med en skarp faglig viden, formidler jeg et nikotinstop, som holder. Et nyt nikotinfrit liv, uden følelsen af tristhed og frygt for abstinenser.
Kurserne er også egnet til stop af snus, nikotinposer, e-cigaret/puffbars og nikotinerstatningsprodukter, feks. nikotintyggegummi eller quickmist.
På mine private hold tilbyder jeg NADA akupunktur til at afhjælpe nikotintrang, humørsvingninger og stress. Jeg er certificeret NADA akupunktør v. Lars Wiinblad, som jeg ofte benytter mig af i mit arbejde med nikotinafhængighed, stress og PTSD. NADA kan hjælpe med at kroppen nemmere genskaber egen balance både fysisk og psykisk. Derudover er der kostvejleder tilknyttet de private hold, så alle får en god start med redskaber til at holde vægten i deres nye nikotinfrie livsstil. Læs mere om NADA her.
Projekt
Frem til 2023 har jeg været tilknyttet et projekt under Sundhedsstyrelsen med fokus på rygestop for særlig sårbare borgere. Her er jeg med til at udvikle på et fremtidigt uddannelsesforløb til kommende rygestopkonsulenter indenfor psykisk- og særlig sårbare borgere. Et samarbejde mellem Rygestopkonsulenterne ApS, Faxe Kommune, Stevns Kommune og Næstved Kommune.
Fagoplæg
Udover undervisning og rådgivning afholder jeg fagoplæg om nikotin og stress og har bl.a. været på flere af HK Kommunal og HK Privat årsmøder, samt Danske Tandplejere Region Sjælland. Derudover underviser jeg om nikotin og afhængighed blandt børn og unge på Københavns Universitet, Skolen for Klinikassistenter og Tandplejere.
Stresskonsulent
I 2016 blev jeg certificeret stresskonsulent v. Louise Vælds, Pd. Psyk, HNLP Coach og stressekspert. Jeg afholder bl.a. gruppeforløb i Faxe Kommune Lev Bedre med Stress, angst og depression, en metakognitiv tilgang, samt PTSD forløb og individuelle stressforløb. Jeg holder også workshop og foredrag for medarbejdere i kommuner og i virksomheder om stress, angst og depression. Jeg har også private kunder, som jeg kommer til eller er i min praksis, alt efter hvad der giver mest mening.
Helt privat
Jeg er født i 1975, gift med Lasse og er mor til 3 skønne børn, hvor de 2 er flyttet hjemmefra. Jeg bor syd for Slagelse med fodsporet og vores skov som nærmeste nabo. Her afholder jeg bl.a. NADA & Bål, samt NADA & Meditation. Er vinden frisk, sætter vi os i hytten ved brændeovnens knitren.
Samarbejdspartnere
Jeg samarbejder med nøje udvalgte partnere, der deler min vision om at fremme sundhed og trivsel.